Et godt samarbejde med Stadsarkivet i Rotterdam
Stadsarkivet i Rotterdam – som man kunne kalde en art ”offentlig hukommelse” – rummer utallige vidnesbyrd om byens historie: Der er kilder om bombningerne under Anden Verdenskrig, men også om byens status som centrum for Hollands økonomi. Det er værd at gøre disse kilder tilgængelige.
Samarbejde med Stadsarkivet i Rotterdam
Det er Stadsarkivets ønske at formidle Rotterdams historie til offentligheden. Målet er at øge borgernes kendskab til historien. Digitaliseringen af stadsarkiverne er et afgørende skridt i processen med at dele denne viden med et bredt publikum. Og dette er grunden til, at Stadsarkivet og GMS samarbejder.
Digitaliseringsprojekter
GMS har udført adskillige digitaliseringsprojekter for Stadsarkivet i Rotterdam i de seneste år. Adskillige digitaliseringsprojekter løb af stablen i 2014, blandt andet digitaliseringen af notararkiverne og personregistret. GMS har endvidere digitaliseret arkiverne hos et stort dagblad.
”Samarbejdet med GMS var yderst behageligt og professionelt,” siger koordinatoren for digitaliseringsarbejdet i Rotterdam. ”Digitaliseringen af personregistret er gået efter planen. Det var nødvendigt at udskifte halvdelen af registrene i Stadsarkivet, mens projektet kørte, for at indekseringsprocessen ikke blev forstyrret – men det var intet problem. GMS har gennemført digitaliseringsprojektet til vores fulde tilfredshed.”
Stadsarkivet i Rotterdam
Stadsarkivet i Rotterdam – eller Rotterdams ”hukommelse” – er unikt. Det er et af de ældste arkiver i Holland og stammer fra 1857. Rotterdam har i løbet af disse 158 år udviklet sig til at blive den by, den er i dag. Rotterdam er foretagsom, energisk og nytænkende, og dette er håndgribeligt dokumenteret i byens stadsarkiv. Stadsarkivet i Rotterdam var et af de første arkiver i Holland, som oprettede sit eget e-depot [et arkiveringssystem til langtidsopbevaring og bevaring af statisk information].
GMS
Som ekspert i digitalisering var GMS dybt involveret i mange digitaliseringsprojekter, heriblandt digitaliseringen af Stadsarkivet i Rotterdam. Andre lokale institutioner, som vi arbejder for, er stadsarkiverne i Amsterdam og Haag, men vi digitaliserer også kulturarv for institutioner med mindre arkiver.